Opskrift

Dumle cupcakes. Glutenfri

Dumle. Alle elsker dem, uanset om det er slikkepinde eller karameller. Jeg gør hvertfald og derfor skulle en opskrift på Dumle cupcakes også laves.

Kagerne består af en chokolade-cupcake, med en indbagt Dumle karamel i midten. Toppen er en brun-farin marengs smørcreme, dyppet i mælkechokolade og pyntet med lidt Dumle. 
Ved du hvad du kan, der er mega smart? Du kan faktisk købe en Kagekasse til chokolade cupcakes og spare alt bøvlet med at finde ingredienser (ja, den findes også i en glutenfri udgave). Du kan eventuelt kombinere dine chokolade cupcakes med en karamel smørcreme (ohh yes, Kagekassen har også, så du kan lave karamel smørcreme) og så selv købe en pose Dumle og pynte med. 
Du finder chokoladecupcake-Kagekasser lige her: CUPCAKES | CHOKOLADE | VÆLG SELV PERSONLIGT FYLD – Kagekassen
Og karamel smørcremen finder du her: SMØRCREME | KARAMEL – Kagekassen
 

Ellers, så får du opskriften på Dumle cupcakes lige her: 

Dumle cupcakes - Glutenfri eller almindelige

Blød, svampet chokolade kage med en dumle overraskelse, toppet med brun-farin marengs smørcreme, dyppet i chokolade. Lyder det for kompliceret? Det er nemmere end du tror.
Antal 6 Cupcakes

Ingredienser
  

Til chokolade cupcakes

  • 70 g Glutenfri eller almindelig mel.
  • 1 æg
  • 90 g sukker
  • 15 g kakao
  • 60 ml cremefraiche
  • 60 ml kold kaffe
  • 50 ml smagsneutral olie
  • 1/4 tsk natron
  • 1/8 tsk salt
  • 1/8 tsk xanthangum hvis du bruger glutenfri mel

Brun farin-marengs smørcreme

  • 2 æggehvider
  • 110 g brun farin
  • 100 g blødt smør

Chokolade topping

  • 90 g mælkechokolade
  • Lidt dumle til toppen.

Sådan gør du
 

Cupcakes

  • Kaffe, cremefraiche, olie og æg piskes godt sammen i en stor skål.
  • Tilsæt mel, kakaopulver, natron, salt, sukker og xanthangum hvis glutenfri variant.
  • Fordel dejen i 6 cupcakeforme og stik en Dumle chokolade på højkant i midten af hver cupcake. Bag kagerne ved 160 grader i cirka 20 minutter.
    Stil kagerne til

Brun farin marengs-smørcreme

  • Farin og æggehvider varmes over at vandbad indtil sukkerkornene er opløst. Det kan du mærke ved at gnubbe en smule mellem dine fingre.
    Når sukkeret er opløst skal det piskes. Og det skal piske længe, så det er klart en fordel at bruge en røremaskine, hvis du er den heldige ejer af sådan en.
    Pisk farin-æggehvide massen indtil den er kold og er skinnende og luftig.
    Nu tilsættes smørret en lille klump ad gangen, hvor der piskes godt imellem hver klat smør. Pisk lidt yderligere efter alt smørret er tilsat.
  • Begynder din margens-smørcreme er blive meget flydende (hvis det fx er en varm dag) så stil den i køleskabet 5 minutter og prøv at piske igen bagefter.
  • Fordel nu din marengs på toppen af dine afkølede cupcakes. Kan du gøre enten med en sprøjtepose eller en ske.

Chokolade topping

  • Smelt de 60 ud af de 90 gram chokolade. Det skal kun lige akkurat være smeltet. Tilsæt nu de sidste 30 gram til de smeltede 60 gram og rør rundt indtil det hele er smeltet sammen.
  • Dyp nu hver cupcake i chokoladen, lad chokoladen tørre en smule og pynt nu med lidt dumle chokolader.

Jeg håber du kan lide opskriften.
Du finder flere lækre opskrifter lige her, og skal det være den nemme løsning, så kan du erhverve dig en Kagekasse lige her:
Køb en Kagekasse

Har du spørgsmål, en forespørgsel eller et forslag, både til opskrifter og Kagekasser er du altid mere end velkommen til at skrive til mig. Enten i en kommentar herunder, eller send mig en besked på Instagram og Facebook.

Bruger du en af mine opskrifter eller bager en kage fra en Kagekasse, vil jeg elske at se den. Så læg meget gerne et billede på Instagram og brug #Kagekassen.dk

De bedste Kagehilsner,
Anne

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering